Velkommen til Qure Bibelcamp


UPDATE 6/11: Alle familieværelser, enkeltværelser og dobbeltværelser er fuldbookede. Der er nogle enkelte sovepladser tilbage på 4-sengsværelser!! Eller man kan komme uden overnatning, og vælge enkelte måltider. Kontakt Per på info@qure.nu hvis du har spørgsmål derom.

Dato: 21. – 23. november 2025!

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Qure Bibelcamp på Virksund Kursuscenter i det nordlige Jylland. Vi får besøg af Alberte fra Portugal, som brænder for at kombinere havearbejde med mission. Måske har du allerede en have, men får ikke brugt den nok? Med tanke på de sidste tider, så ved vi, hvor meget havearbejde kommer til at få af betydning, så kom og få del af denne inspiration! Alberte arbejder som gartner og missionær på et Livsstilcenter i Portugal. Hendes kald er havearbejde som mission og mødet med Jesus deri. Hun holder meget af at dele viden om praktisk og åndelig dannelse gennem landbrug.

Derudover bliver der andre talere (programmet opdateres løbende her på siden), vidnesbyrdsmøde lørdag aften, gåture i smuk natur ved Limfjorden, andagter, lækker mad af Esthers team, bibelstudier, bedestunde, hygge og masser socialt samvær.

“Landbrugets hemmeligheder illustrerer Bibelens lærdomme. De love, som jorden “adlyder”, viser, at den er underlagt en mægtig Guds alvidende magt. De samme principper gennemsyrer både den åndelige og den naturlige verden. Naturens ophavsmand er Bibelens ophavsmand. Skabelsen og kristendommen har én Gud.” Lt 67, 1894

“Ryk ukrudtet op og plant sandhedens frø.” Ms60 1904 14.56

“Ingen oplæring i praktisk arbejde er så værdifuld som dyrkning af jorden. Man burde bestræbe sig mere for at skabe og opmuntre interessen for landbrugsmæssige beskæftigelser.”

“Der er kun få, der nyder en så virkelig uafhængighed og en sådan vished om en retfærdig gengældelse for deres møje som dem, der dyrker jorden.” Ed 218-220, 1903. 

“Mange lektier kan læres i forbindelse med landbrug. At bearbejde jorden er en af ​​de bedste former for beskæftigelse – den aktiverer musklerne og afleder tankerne.” Ms 53, 1896.

Vidnesbyrd: ”Fra Ballademager til Troende Gartner – og alt derimellem” Alberte vil dele sit vidnesbyrd om hendes rejse gennem livet med fokus på hendes grønne opdagelser, der skulle vise sig at bringe hende til Tro, Håb og Kærlighed.

Woodland Health Retreat: Vision & Mission En personlig beretning om at bo i et Svendedags Adventist fællesskab i Portugal, hvor kristendom, tjeneste, uddannelse, sundhed og ernæring går op i en højere enhed. Alberte vil dele erfaringer om at bruge sit hjem som ”tjeneste-hus” gennem have arbejde mm.

Forlæng din vækstsæson og selvforsyning – til glæde for dig og andre! Alberte deler personlige oplevelser fra svampedyrkning, mikrogrønt, fermentering og om hendes erfaringer med at dyrke grøntsager i vinterhalvåret.